Strækøvelser

Jeg har foreløbig fundet fire gode strækøvelser, som hjælper mig med mine ømme ben. Særligt den sidste er super i forhold til de ømme baller og baglår, jeg døjer med.  Hold hver øvelse 30-40 sek. Øvelserne er fundet hos ALT for damerne.

Jeg vil løbende henvise til øvelserne i trænings-ugeplanerne, og der vil givetvis komme flere øvelser til efterhånden, måske endda med giraffen selv som model.

Stræk for læggen: "Vælt et træ" eller hvad du har i nærheden. Brug evt. en stol som på billedet. Sæt den en fod tilbage med strakt ben og lad som om du "vælter et træ", så du kan mærke det i det strakte bens lægmuskel. Skift ben.

Stræk for baglår: Sæt et strakt ben op på en stol eller lignende og pres stille fremad, så du kan mærke det strækker bagpå låret. Skift ben.

Stræk for forlår: Stå på et let bøjet ben og støt dig op ad en væg eller stol, få fat i den ene fod, saml knæene og pres hoften frem. Skift ben.


Stræk for hoftebøjer og baller: Stå med en stol (som vist) eller dit spisebord, som tit har den helt rigtige højde. Læg foden op med et bøjet ben og pres knæet stille og roligt ned og ud. Pres gerne en lille smule frem og tilbage så det bliver et lidt "aktivt" stræk. Skift ben.