Noget om proces, motivation, livsstilsændringer og at mærke forskellen

Jeg har været i gennem endnu en proces de seneste måneder. En proces, der igen, igen har handlet om en livsstilsændring. Jeg har tidligere skrevet om dette procesarbejde, om motivationscirken som er et særdeles velegnet billede på, hvad der ofte sker, når man forsøger sig med at komme af med dårlige vaner som fx rygning, for meget usundt mad, slik, alkohol m.m. og indføre nye tilstande med mere motion o.s.v. For det er vigtigt at betragte sådan et arbejde som en proces. Det er nemlig uhyre sjældent, at man lykkes i et hug med sit forehavende. Her kan du læse om, hvordan jeg har brugt procesbilledet og motivationscirklen både selv, og også i forhold til de rygestop-kurser, jeg har gennemført.

Sidste gang jeg arbejdede på denne måde var i forsommeren 2011, hvor det med en livsstilsændring over nogle måneder lykkedes mig at smide 10-12 kg, spise sundere og dyrke mere motion. I selve vægttabsparioden levede jeg meget stramt, men da målet var nået, skulle det spændende arbejde udføres, nemlig at vende tilbage til mere normale tilstande uden at falde tilbage i gamle vaner og tage de tabte kilo på igen. Det er faktisk gået ganske godt. I lang tid lykkedes det mig at holde fast og holde vægten.

Men så kom de små benspænd. Småskavanker, dårligt humør, min arbejdsløshedssituation, der ser ud til bare at blive ved og ved, et ualmindeligt hårdt kursusforløb blot for at nævne nogen. Og så slækker man af en eller anden grund på selvdiciplinen. Og den korte version er, at motionen næsten stoppede, det usunde sneg sig ind i min dagligdag igen - som trøst, og jeg har nu taget tre kilo på igen.

Den seneste tid er jeg så gået ind i motivationscirklen igen og har accepteret, at jeg befinder mig i en proces, hvor det handler om, at overbevise mig selv om, at nu skal der andre boller på suppen. Utallige gange har jeg fejlet, drukket, ædt, lagt mig halvsløv på sofaen i stedet for at komme ud på løbestierne. Men ind i mellem er det også lykkedes at droppe slikkepinden og karamellen til fordel for et æble, og af og til er jeg kommet afsted iført løbesko. Jeg har haft fokus på disse gange, set dem som det positive element og ikke ofret så meget negativ energi på de gange, hvor det ikke gik. Mentalt har jeg kunnet mærke, at jeg gennem processen ikke har været helt klar, jeg var derfor også forberedt på, at jeg ville falde tilbage i gamle vaner.

Lige indtil i går. Jeg har løbet en smule på det sidste, forsigtigt trænet min venstre fod, der knækkede sammen for godt 14 dage siden. Og det er gået godt. Mandag løb jeg hele sundhedssporet uden stop, og i går startede jeg dagen med at kunne mærke, at nu er jeg klar. Derfor lykkedes det mig at holde den kostplan, der fungerede sidste gang jeg skulle tabe mig, og derfor kom jeg også afsted på en 4 km løbetur i kuperet terræn efterfulgt af 6 km på cykel. Ingen gener og smerter, blot velbehageligt løbetempo og den velkendte dejlige fornemmelse i kroppen, der opstår ved bevægelse. Jeg er smuttet ud i vedligeholdelsesdelen af motivationscirklen - og det er fantastisk, hvordan jeg rent mentalt kan mærke, at nu kan det lade sig gøre.

Det er samtidig en kolosal lettelse. Jeg kan huske, da jeg pludselig mærkede den samme motivationsfornemmelse omkring mit rygestop. Efter utallige forsøg og tilbagefald bar procesarbejdet pludselig frugt, og jeg var så lettet ove, ikke længere at skulle tænke så meget. Tænke hver gang jeg tændte en smøg: Åhh nej, nu faldt jeg i igen, åhhh nej, dårlig samvittighed, åhhh nej, nyt nederlag, selvhad, opgivelse.

Denne lettelse føler jeg også nu. Lettelse over at beslutningen er sunket ind, så jeg ikke længere behøver at kredse ud omkring slikskabet, overveje om et tilbagefald vil kunne rummes, gøre det alligevel og blive helt led ved mig selv, overveje om jeg kan drikke bare et enkelt glas vin i aften vel vidende, at så bliver det i hvert fald ikke ved det, og så kan det også være lige meget, hvorefter en pose vingummi ryger samme vej lige ned i løgnhalsen.

En kolosal lettelse over at vide præcist, hvad jeg kan og ikke kan i forhold til den aftale, jeg har lavet med mig selv. Jeg har egentlig aldrig betragtet mig selv som særlig effektiv i forhold til at kontrollere mig selv. Tvært imod ser jeg mest mig selv som impulsiv og let at rive med strømmen. Men alligevel oplever jeg, at jeg trives med den kontrol, jeg sætter op for mig selv i disse perioder, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang igen. Min fornemmeste opgave i den kommende tid bliver så bare ikke at tage for hårdt fat, at holde igen, så kroppen kan følge med. Jeg ser frem til det hele, og deler gerne mine erfaringer her på bloggen endnu engang.