søndag den 22. april 2012

Jeg er konge...

...siger Sønnike, og i morgen skal vi til generalprøve på "Prinsesse Sur". For en gangs skyld er det ikke Ballerinaen, der er i centrum. Denne gang er det Sønnike, der huserer på de skrå brædder og det oven i købet i hovedrollen. 52 replikker og en sang - i mikrofon - venter i morgen, og til den store premiere for hele indskolingsafsnittet på skolen på tirsdag. Vi har øvet replikker og sang til den helt store guldmedalje, og stuen har været omdannet til kongeslot, mens resten af familien har ageret prinsesser, skriver og frierer.

Vi glæder os, Sønnike har sommerfugle i maven - og glæder sig.

Mor har været i gang med genbrug og nyskabelse. Den gamle Barda-ridderdragt er blevet forvandlet med et blåt ordensbånd og Oldemosters gamle fortjenstmedalje for 1000 års trofast tjeneste hos Politiet, og så er der fremstillet den skønneste kongekrone af guldkarton med "ægte" diamantsmykke. Dertil ridderstøvler og fra dramaskolen en blå kappe med hermelinskrave og fantastiske brokader - der bliver ikke et øje tørt!

8 kommentarer:

  1. Wow, han bliver da så sej. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det satser vi bestemt på, Bibo :o)

      Slet
  2. Sejt med sådan en stor hovedrolle. Forstår nu godt, at han er lidt nervøs, men det er måske meget sundt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fru E, jeg tror, han klarer det - og det er nok sundt med en lille nervøsitet :o)

      Slet
  3. Hvor lyder det flot og hvor er det dejligt at han er lidt i centrum. Det har han nok godt af også. Det er så sjovt når de spiller skolelomedie. Ønsker pøj pøj til Kongen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak, Kirsten - og han klarede det med bravour, siger de stolte forældre. Heldigvis har jeg tid til at se stykket igen til premieren i morgen, hvor de skal spille for små 300 børn. Der giver de den nok endnu mere gas, og jeg kan nyde forestillingen naturel og ikke gennem et videokamera.

      Slet
  4. Dejligt at læse, Nina, og jeg kan se herover, at generalprøve på "Prinsesse Sur" gik godt :O)
    Pøj pøj med premieren i dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, det gik også forrygende med premieren og Sønnike er nok vokset ti cm i denne uge :o)

      Slet