Hvad skal barnet hedde? # 2

Nu er funderingen tilendebragt og jeg er kommet frem til et resultat vedr. min blogs titel. Jeg har fået gode bud fra gæve blogkvinder, Anne, Madame og Kirsten. Mange forslag indeholdt mit navn. Det var faktisk rigtig spændende og åbnede mulighed for, at jeg kan skrive lige det, jeg vil uden at tænke på, om bloggen nu signalerer noget bestemt. Men jeg kunne mærke, at mit navn ikke skulle derop og stå - det må gerne være lidt anonymt. Det blev også foreslået, at jeg skulle vende tilbage til en variation af min allerførste blogtitel, den hvor jeg vender ryggen til, hvilket bestemt heller ikke var umuligt. Men jeg kom alligevel til den konklusion, at jeg gerne vil beholde indledningen "På vej...", også for at kunne vende tilbage til halvmarathonen, når jeg forhåbentlig bliver klar til det igen en gang.

Og mens jeg sad der og overvejede de gode forslag, slog det pludselig ned i mig som et lyn. Og det gik i en hel anden boldgade. Jeg røg lige ind omkring Det Kgl. Teater og kultur i almindelighed, som jo spiller en vis rolle i vores tilværelse i denne tid. Selv er jeg dramaturg og har beskæftiget mig meget med det gamle teater særligt i min studietid. Jeg elsker det gamle teater, men har faktisk aldrig selv været der. Ballerinaen drømmer om en karriere på de skrå brædder i København, og midt i marts træder hun de første trin på den gamle, historiske scene. Sønnike har netop fået hovedrollen i sit drama-holds forårsforestilling, og vores liv emmer jo af kunst, kultur og musik.

Over scenen på Det Kgl. Teater står der: EJ BLOT TIL LYST

Nu kan man jo med rette sige "Ej blot til lyst" til mange forhold derinde på det gamle teater og for kulturen i det hele taget. Men det var nu ikke de associationer, jeg fik. Nej, det var en titel, der binder an til traditionen, men også betyder det modsatte. En titel der ligeledes har at gøre med det stadie, jeg befinder mig i lige nu. Og her kommer den så:

PÅ VEJ BLOT TIL LYST

Ja, sådan bliver det, og jeg takker ydmygt for de andre gode forslag.