lørdag den 5. november 2011

Øv, jeg skræmmer folk...










 Altså, jeg er lidt stolt af mig selv! Der er et år mellem de to nederste billeder. Det øverste er taget til en af vores sundhedscafeer på produktionsskolen, november sidste år. Egentlig er det et billede af et udstillingsbord med temaet "Sund sex". Da jeg så det, blev jeg trist og tænkte: "God udstilling, men endnu en overvægtig produktionsskoleelev, der går forbi dér bagved". Så var det jeg zoomede mit blik lidt ind på billedet. Og så blev jeg for alvor trist, for det gik op for mig, at det var mig selv, der gik dér!!!

Så tog jeg fat. Jeg begyndte at løbe, ganske lidt. Senere lagde jeg min kost om og sløjfede slik, alkohol med mere de fleste dage.

Nu er der så gået et år, og jeg har smidt 11 kg. Lige om lidt rammer jeg de 58 kg, som var det endelige mål. Jeg har længe ligget på de 60 kg, der var delmålet. Eksperimentet her var at se, om jeg kunne holde den vægt, også hvis jeg vendte tilbage til mere almindelige tilstande, og det kunne jeg - over flere måneder. De sidste uger har jeg så arbejdet på de sidste to kg, og det lykkes også.

Der er kun et lille dryp malurt i bægeret, nemlig at jeg skræmmer folk. Jeg har undret mig over, at tilsyneladende få har bemærket mit vægttab. Men nu har jeg så flere gange på det sidste oplevet at blive spurgt, sådan lidt frygtsomt: "Sig mig, har du ikke tabt dig meget?" og på mit bekræftende svar, spørger folk så videre, stadig frygtsomt: "Øh, hvorfor det?" Det er gået op for mig, at grunden til dette spørgsmål er, at folk er bange for, at jeg er alvorligt syg. Og de ånder så helt lettet op, når jeg benægter noget sådant.

Min mand var inde på, at det er fordi, jeg endnu ikke har fornyet min garderobe. Så mit tøj, særligt mine bukser ser alt for store og slaskede ud. Men jeg har ligesom ikke rigtig turdet at købe nyt. Ikke endnu. Tænk nu, hvis jeg tager det hele på igen! Nå, jeg må vist hellere få gjort noget ved det, for det piner mig faktisk lidt, at jeg vækker den slags tanker hos mine omgivelser. Og ærlig talt, så må det da være en nydelse at kunne gå på opdagelse i de mindre størrelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar